MaJazz står for Madrigaler og Jazz. Det var konceptet, da koret blev startet i 1985. I årenes løb, efter inspiration fra de korledere, vi har samarbejdet med igennem årene (bl.a. John Høybye, Ole Hannibal og nu fra 2017 Niels Bosworth), har repertoiret udviklet sig i forskellige retninger – men kodeordet for MaJazz er stadigvæk “rytmisk musik”.
2019 var 50-året for Beatles’ ikoniske Abbey Road album. Det gav en naturlig anledning til MaJazz’ samarbejde med trioen Baun on Beatles, som resulterede i nytænkende koncerter med fokus på fortolkninger af de kendte og mindre kendte Beatles-numre i originale arrangementer.
I efteråret 2020 havde koret planlagt en korrejse til Bornholm i anledning af korets 35 års jubilæum. Dette blev desværre aflyst på grund af Covid19.