Udskriv

Sange og værker

Det repertoire (sange og værker), MaJazz-koret arbejder med i hver sæson, besluttes af en arbejdsgruppe i samarbejde med dirigenten. Derudover kan der tilføjes ekstra repertoire i forbindelse med særlige opførelser, som koret kan have arrangeret.

seperator2

 MaJazz står for Madrigaler og Jazz. Det var konceptet, da koret blev startet i 1985. I årenes løb, og inspireret af de dirigenter, koret har arbejdet med, har repertoiret udviklet sig i forskellige retninger, men kodeordet for MaJazz er "rytmisk musik".

 I forbindelse med korets 30 års jubilæum i 2015 afspejlede repertoiret korets profil igennem årene, spændende fra madrigaler af bl.a. Thomas Morley over sange af Carl Nielsen, m.fl. og uddrag fra Ellingtons Sacred Concert til swing og sweet fra croonernes tid.

Ved koncerter i foråret og sommeren 2017 opførte MaJazz under dirigent Niels Bosworth rytmisk musik i samarbejde med Ole Kock Hansens kvartet. Her illustreredes den måde hvorpå en melodi inspirerer til en tekst, eller en tekst giver inspiration til musikken, ligesom den måde, musikken bygger bro mellem nutid og tidligere tiders musik når velkendte sange bliver fortolket på ny og får ny mening.

Kalender